Skrevet af:
Preben Bollerup Jensen

Allergi

Vinteren 2007/08 var ingen undtagelse. Jeg havde som sædvanlig en nærmest kronisk forkølelse, var konstant træt og uoplagt og jeg måtte bruge megen vilje på at passe min familie, job og løbeture.

Med en krop som ofte er i alarmberedskab med et presset imunforsvar var der derfor heller ikke noget at sige til at jeg også havde problemer med småskader i forbindelse med mit løb. Efterhånden havde jeg næsten accepteret min afhængighed af antihistaminer og diverse næsesprays, så det var faktisk en begyndende løbeskade der fik mig til at rette henvendelse til akupunktør Gitte Ebbesen.

Efter et par behandlingen som hurtigt gav lidt lindring i benene kunne jeg fortælle om mit pressede imunforsvar og helårs allergiske symptomer. Gitte Ebbesen som også er ”tungelæser” kunne hurtigt se at min tunge var meget belagt, hvilket også tydede på et parasit eller svampeproblem. Jeg kunne også fortælle om en lang række ubehagelige fordøjelsesproblemer, så Gitte kunne herefter tage fat på en helhedsbehandling, som udover min løbeskade også omfattede allergi, fugt og svampe, samt fordøjelsesproblemer.

Jeg er nu kommet jævnligt hos Gitte Ebbesen gennem det sidste halve år og i den periode er jeg blevet fuldstændig medicinfri, faktisk allerede efter 3 måneder og med en positiv effekt allerede efter 1. behandling. Min tunge er ikke nær så belagt mere, ligesom mine ofte tilbagevendende propper i mandlerne stort set ikke er set siden. Min fordøjelse fungerer klart bedre med væsentlig færre toiletbesøg og mindre luft i maven. Mit energiniveau er stærkt stigende og på mange måder føler jeg mig mere vital og klart tænkende end før behandlingerne.

Mit løb fungere klart bedre, ja faktisk har jeg lige vundet sølv i DM for veteraner på 800 m i en tid der kun er et sekund langsommere end jeg kunne for 20 år siden. Alt i alt har det derfor været en meget positiv oplevelse for mig at blive behandlet hos Gitte, at Gitte så også er ét positivt, spørgende og trygt menneske at blive behandlet hos, gør jo bestemt ikke oplevelsen ringere. Her er man i fagligt kompetente hænder med et helhedsorienteret sundheds og helbredelsessyn.

Og så til alle jer der tænker det der med nåle, det er ikke noget for mig. Jeg var heller ikke meget for den slags, da jeg startede, men de fleste mærkes kun som et prik eller let stik og hvis de rammer noget som gør ondt fortæller det mig bare at jeg behøver behandlingen. Så snart nålene er i mærker man dem dårligt og det er da ofte også sket at jeg har fået mig en lille lur på Gittes briks, så jeg er også kommet sovende til mine resultater.

Jeg kan kun varmt anbefale akupunktur hos Gitte Ebbesen og jeg vil selv fortsætte mine behandlinger fra tid til anden for at kunne præstere i en travl verden og for at have det godt med mig selv og min krop.


©2019 Akupunktur-Klingenberg | Akupunktur-Klingenberg | Klingenberg 15, 5000 Odense C | CVR-nr: 17416537
Designet af Masked Media